Billede fra forestillingen "Ivalus første sang"
Foto: Birgitte Kjøller

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 16:40
Pris
Gratis
Lokalitet
Bastionen
Nørrevoldgade 64
5800 Nyborg
Arrangører
Target
For børn
Børn

Børneteater: "Ivalus første sang"

16.10.20
Kom med Nyborg Bibliotek til De Røde Hestes teaterforestilling ”Ivalus første sang” for børn fra 6 år og op.

Heltinden Ivalu

”Ivalus første sang” er en smuk fortælling om den lille grønlandske pige og heltinde Ivalu, der er alene i igloen med sin bror og deres bedstemor, mens forældrene er på jagt, for at skaffe mad til familien. De venter og sulter og så kommer isbjørnene. Men på forunderlig vis digter Ivalu sin første sang og redder derved hele familien.

”Ivalus første sang” handler om mod, og om hvordan tingene nogle gange kommer af sig selv, når man allermest har brug for dem.

nb! Forestillingen egner sig til børn fra 6 år og op og deres voksne.    

Pressen skrev

”Det er en spændende og underholdende beretning fuld af farverig grønlandsk mytologi, trommespil og elementær spænding. Men det er også en forestilling, der giver anledning til vigtige overvejelser.” skrev Randi K. Pedersen fra Teateravisen.

”Man bliver glad helt ned i lilletåen. Man bliver grebet og overrumplet. Og man bliver taknemmelig om hjertet, fordi så vis en fortælling har fundet så tryllebindende en form.” skrev Kirsten Dahl fra Århus Stiftstidende, og kvitterede med hele seks stjerner.

Billetter

Forestillingen er gratis, men da der er et begrænset antal pladser, skal du bestille billet.

Billetter kan bestilles her på siden fra fredag 9. oktober kl. 08.30.

Ledsagerbillet:

Hvis du ledsager en handicappet med billet, er du sikret at komme ind ved forevisning af dit ledsagerkort.