Om dette arrangement

Tid
8:30 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Nyborg Bibliotek
Torvet 11
5800 Nyborg
Arrangører
Target
For alle
Udstilling

”Juleønsket”-udstilling

01.12.20 - 23.12.20
Julekalenderen ”Juleønsket” et tilbage på TV 2, og i den anledning kan du fra 1. december og helt frem til jul opleve nogle af de originale kostumer og rekvisitter fra julekalenderen på Nyborg Bibliotek

”Juleønsket” og Nyborg Bibliotek

TV 2’s julekalender fra 2015, ”Juleønsket”, bliver i år genudsendt for første gang, og det bliver et ganske særligt gensyn for os i Nyborg, da store dele af julekalenderen er filmet her i byen. Bl.a. er Nyborg Bibliotek blevet anvendt som scenografi i julekalenderen, og måske kan du også spotte vores nyligt pensionerede biblioteksleder Birgitte Haugbøl, der har en lille replik.

På udstillingen kan du bl.a. se kostumer, rekvisitter og træde ind i scenografien i form af Nyborg Bibliotek.

Eventyrlig familiejulekalender

”Juleønsket” handler om 12-årige Julie, der har et stort ønske: At hendes forældre ikke skal arbejde juleaften, så hele familien kan være samlet og julehygge. Julies ønske bliver hørt i engleverdenen, og den unge engleaspirant, Rafi, sendes afsted.

”Juleønsket” kan desuden lånes som DVD på Nyborg Bibliotek.

Hvor og hvornår

Udstillingen kan ses på Nyborg Bibliotek 1.-23. december i bibliotekets åbningstid.

Nyborg Bibliotek har åbent:

  • Manda-fredag 08.30-18.00
  • Lørdag 10.00-14.00
  • Søndag 11.00-15.00

Læs mere om Juleønsket og Nyborg

VisitNyborg har lavet en fin side om Juleønsket, hvor du kan blive inspireret til at gå på locationjagt i Nyborg og se, hvor Juleønsket blev optaget, samt læse mere om Færgegrillen fra julekalenderen, som kan ses på Torvet i Nyborg.

Du kan også læse om nogle af de andre julekalendere, der har brugt Nyborg som scenografi.

Besøg siden om Juleønsket via dette link (åbner eksternt indhold i nyt vindue)

Materialer