Bøger om livet med kræft
I anledning af Knæk Cancer har vi samlet romaner og personlige fortællinger om livet med kræft.
Af Nyborg Bibliotek
Ifølge Kræftens bekæmpelse får 4 ud af 10 i Danmark konstateret kræft, inden de fylder 80 år. 7 ud af 10, der får kræft, er stadig i live efter 5 år.
Litteraturen kan give indsigt i andres erfaringer og hjælpe os med at spejle os i fortællinger, hvor vi kan genkende vores egne følelser. Nogle gange kan det være en trøst at opdage, at man ikke står alene.