Det sker

Nyborg Kulturnat på Nyborg Bibliotek

Vær med til at fejre kultur- og foreningslivet i Nyborg Kommune til Kulturnatten fredag 29. maj kl. 16-22.

Af Nyborg Bibliotek

Kulturnat 29. maj 2026 står der på en blå baggrund med en pink malerklat.

Program for Nyborg Kulturnat på Nyborg Bibliotek

16.00-21.00: 
Vær kreativ eller tag en pause 
Fordyb dig i en god bog eller brug din fantasi i kreahjørnet.

16.00-21.00: 
Spil Kroket i Bibliotekshaven
Dyst mod hinanden i et klassisk spil kroket, og se hvem der kan få kuglen igennem banen på færrest slag. 

16.00-21.00: 
Findejagt for børn
Gå på findejagt på Nyborg Bibliotek og få opskriften på en lækker jordbæris i belønning.

16.00-18.00: 
Skak med Nyborg Skakklub
Kom og lær skak eller få gode tricks med Nyborg Skakklub. Det er både for begyndere og øvede. 

17.00-19.00: 
Prøv VR-briller
Leg med lyssværd i en virtuel verden og se om du kan slå rekorden.

17.00-17.30: 
Koncert med Nyborg Kulturskole
Lyt med, når eleverne fra Nyborg Kulturskole viser, hvad de har lært.

18.00-18.30: 
Kulturkahoot for unge og voksne
Dyst med om en lækker gavekurv, når vi quizzer i kulturspørgsmål. Det kræver en smartphone at deltage.

19.00-19.30: 
Godnathistorie for de mindste
Afrund jeres aften med en hyggelig godnathistorie læst højt af bibliotekaren.