Sammen om fremtiden: Gentænk naturen i Nyborg!

En grøn spire omgivet af en optegnet elpære og symboler for energi, genbrug og natur med mere.
Er du 15-20 år eller 60+ år? Og vil du være med til at gentænke og forme fremtidens natur? Så er det lige dig, vi har brug for til vores fremtidsværksted om naturen i Nyborg og omegn.
Date
Tid
16:30 - 21:00
Sted
Nyborg Rådhus
Bibliotek
Nyborg Bibliotek
Adresse

Torvet 1
5800 Nyborg
Danmark

Hvad går det ud på?

Til fremtidsværkstedet 18. august mødes I på tværs af generationer og tager sammen på en rejse ud i fremtiden. Ved at forestille jer en række forskellige fremtidsscenarier, vil I forsøge at blive klogere på nutiden, og når aftenen er omme, beslutter I jer for en fælles, grøn handling, som I sammen vil gøre for vores lokale natur i Nyborg og omegn. 

To fremtidsguider fra Nyborg Bibliotek guider jer gennem aftenen, hvor I kommer til at arbejde i små grupper og i fællesskab.

Det kræver ingen forberedelse eller viden at deltage. Alt det kræver er et åbent sind og nysgerrighed. Alle tanker og idéer er velkomne. Vi sørger for mad og drikke undervejs.

Vi glæder os til en virkelig spændende aften sammen i fremtidens tegn.

Tilmeld dig

Du skal være 15-20 år eller 60+ år for at kunne deltage. Du tilmelder dig via formularen herunder.

Tilmeldingsfrist: Mandag 11. august 2025

Alder