Danehof lørdag på Nyborg Bibliotek
- Sted
-
Nyborg Bibliotek
Torvet 11,
5800 Nyborg - Nyborg Bibliotek
Bibliotek
Nyborg BibliotekI samarbejde med
Nyborg Kommune og Østfyns MuseerProgram for Skjaldenes Plads lørdag 4. juli
I anledning af Danehof skifter Nyborg Bibliotek og området foran og bagved navn til Skjaldenes Plads.
Nyborg Bibliotek har åbent kl. 10.00-19.00.
10.00-19.00: Danelounge og Brætspilscafe på Nyborg Bibliotek
Klæd dig ud i middelaldertøj og læs om Middelalderen i Nyborg Biblioteks DaneLounge, eller tag dine venner med til åben brætspilscafe og spil fx Kingdomino, Caste Builder eller Carcassonne.
10.00-19.00: Kæphestebane
Træn din (kæp)hest til den store ridderturnering i Nyborg Biblioteks baghave.
10.00-10.30: Musik fra middelalderen
Skjaldene fra Moro drager rundt fra by til by og samler historier og sagn op. Kom med når Moro varmer op til fest på Skjaldekroen!
10.00-12.30: Tegn en ridder/prinsesse
Find farveblyanterne frem og lad fantasien råde, når du inviteres til at tegne din helt egen modige ridder eller smukke prinsesse.
10.00-12.00: Mal dit eget våbenskjold
Bliv festivalens mest farverige ridder og mal dit eget våbenskjold, præcis som du synes, det skal se ud!
12.00-12.30: Musik fra Guldganger
Oplev ægte markedsstemning i verdensklasse, når Guldganger spreder musikalsk magi ved Skjaldenes Plads.
12.30-15.00: Mal dit eget våbenskjold
Bliv festivalens mest farverige ridder og mal dit eget våbenskjold, præcis som du synes, det skal se ud!
14.00-15.00: Brætspil fra middelalderen
Tag en pause fra markedsmyldret og udfordr venner eller familie i fortidens brætspil, præcis som man gjorde i middelalderen.
14.30-15.00: Sjove røverhistorier med Mikkel Langbue
Kom og hør den fantastiske historiefortæller Mikkel Langbue, der med masser af liv og sjove påhit tager store og små med på en tidsrejse med fængslende fortællinger og røverhistorier.
15.00-19.00: Filtning af fugle
Giv liv til de fineste små pippere med dine egne hænder, når vi dykker ned i det hyggelige håndværk omkring filtning.
15.30-16.00: Gøgleri med Maximus Heratikus
Kom og se middelaldernarren Maximus Heratikus gøgle og jonglere, mens han laver fis og ballade på Skjaldenes Plads.