Baggrunden for bygningen
Nyborg Bibliotek før 1939
I 1919 indførtes 8-timers arbejdsdagen, hvormed danskerne pludselig fik mere fritid. Derfor var mellemkrigstidens kulturpolitik præget af begrebet "folkekultur", hvormed der også kom et øget fokus på bibliotekets vigtige rolle som en folkeoplysende og kulturformidlende institution, hvor bogen ikke alene skulle være for de mest privilegerede men for alle danskere. Det førte til en stor opblomstring af nybyggede, danske folkebiblioteker i 20'erne og 30'erne, hvor der fra 1919 til 1943 blev bygget 45 folkebiblioteker.
Før 1939 havde folkebiblioteket i Nyborg ikke en egentlig bygning tegnet til formålet. Fra Nyborg Biblioteks grundlæggelse i 1902 flyttede det som mange af datidens folkebiblioteker mellem flere forskellige adresser. Heraf var den mest permanente Mads Lerches Gård (nu Borgmestergården) i Slotsgade, hvor Nyborg Bibliotek fik egne lokaler fra 1917. Men pladsen var trang og lokalerne blev hurtigt forældede i forhold til moderne biblioteker. Nyborg skulle derfor have en ny biblioteksbygning med plads, luft og lys.
Arkitektkonkurrencen
På dette tidspunkt blev bibliotekerne ofte tegnet af lokale arkitekter, og der blev sjældent udskrevet arkitektkonkurrencer, men da Nyborg Bibliotek skulle ligge i helt særlige omgivelser med det historiske Nyborg Slot som nabo, valgte man at udskrive en arkitektkonkurrence med blandt andet Nationalmuseets arkitekt Mogens Clemmensen og bibliotekstilsynets direktør Thomas Døssing i dommerkomitéen.
Arkitektkonkurrencen fandt sted i sommeren 1935, og der indkom i alt 92 meget forskellige forslag. Vinderne blev Erik Møller og Flemming Lassen, der begge var ansat på Arne Jacobsens tegnestue. Erik Møller var bl.a. med til at tegne det ikoniske rådhus i Aarhus sammen med Arne Jacobsen, mens Flemming Lassen tegnede Fremtidens Hus sammen med Arne Jacobsen. Det vindende forslag i Nyborg mødte en del kritik, da det brød med samtidens biblioteksarkitektur og var langt mere moderne i sin stil end byens øvrige arkitektur. Men idéen med det enkle og funktionalistiske udseende var netop, at bygningen ikke skulle tage fokus fra eks. slottet ved at gøre et stort væsen af sig. Det kan du læse mere om i artiklen om arkitekturen og interiøret.
- Witzel, Jan (red.): "Arrestforvarerens drenge - og andre historier om Nyborg Bibliotek", 2002, Nyborg Bibliotek
- Witzel, Jan: "Beskedenhed er en pryd", 2019, Nyborg Bibliotek.