Gå til Læsehund

08.02.24
Har dit barn svært ved at finde læselyst og tryghed i at læse? Så kan vores 6 ugers forløb med læsehunden Zira måske hjælpe.

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der lytter tålmodigt og interesseret til de bøger, som barnet læser. En læsehund har fuld fokus på barnet og hverken retter eller dømmer, hvis barnet læser forkert. På den måde er læsehunden med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, der kan resultere i øget læselyst og selvtillid.

Ved Nyborg Bibliotek kan du møde den tjekkiske hyrdehund Zira og hendes ejer Charlotte. De er blevet godkendt og certificeret til opgaven.

Praktisk om forløbet

Forløb: Én gang om ugen i 6 uger. Forløbet begynder i uge 14 (lige efter påsken). Vi sørger for at finde den ugedag og det tidspunkt, der passer bedst med jer og med læsehunden.

Målgruppe: Børn i 1.-5. klasse, der har knækket læsekoden, man mangler motivation til og tryghed i at træne læsningen.

Tid og varighed: Det er en fritidsaktivitet efter skole. Barnet læser højt for hunden i 20-30 min.

Sted: Nyborg Bibliotek, Ullerslev Bibliotek eller Ørbæk Bibliotek.

Tilmelding

Send en mail til Irene Gitz Christensen på igch@nyborg.dk. Så kan I aftale nærmere om tid og ugedag.

Åbent Hus med Zira

Hvis du gerne vil møde Læsehunden Zira på forhånd, afholder vi åbent hus med mulighed for at møde Zira, 16. februar kl. 13.00-15.00 på Nyborg Bibliotek, 17. februar kl. 11.30-13.00 på Ullerslev Bibliotek, 24. februar kl. 11.30-13.00 på Ørbæk Bibliotek.

Tags