De bedste fra 2015

Alle de gode bøger, du ikke fik læst sidste år.

Hvert år inviteres landets bibliotekarer til en temadag, hvor vi får præsenteret de bedste bøger fra det indeværende år. Og jeg skal hilse og sige, at der er mange, vi får lyst til selv at læse og  - ikke mindst - at anbefale jer.

Men, ofte er det jo helt nye bøger, der enten ikke er kommet på biblioteket endnu, eller som har lange ventelister. Derfor har jeg lavet en retrospektiv liste fra arrangementet i 2015, der var jo nok en del, du ikke lige nåede at læse. 

Bøgerne herunder er alle varmt anbefalet af disse kapaciteter:

  • Steffen Larsen (børn og unge): Steffens liv handler om børn og dyr og bøger. Han skriver og holder foredrag om litteratur for børn og unge. 
  • Liselotte Wiemer (dansk og nordisk skønlitteratur): Liselotte er cand. Phil. I dansk, anmelder på weekendavisen og foredragsholder. 
  • Carsten Bertelsen (oversat skønlitteratur): Carsten er foredragsholder, oversætter og forlagskonsulent med en brændende kærlighed til populærkultur, musik, litteratur og… øl.
  • Bo Tao Michaëlis (krimier og klassikere): Bo er kritiker ved Politiken, mag. art i litteratur og ekspert i kriminallitteratur.
  • Lone Kühlmann (biografier, debat og kultur): Lone er journalist og forfatter til flere bøger. Mangeårig udenrigsmedarbejder på TV-Avisen og bestyrelsesformand for TV2/Danmark.

Materialer