Litteratur Voksne

Grafiske romaner og tegneserier for voksne

Få en vild grafisk læseoplevelse med vores grafiske romaner (graphic novels) og tegneserier for voksne.

Af Nyborg Bibliotek

Hvad er forskellen på tegneserier og grafiske romaner?

Fælles for tegneserier og grafiske romaner er, at det er bøger eller blade, der fortæller en historie ved hjælp af tegninger/illustrationer - ofte tilsat tekst i form af talebobler med dialog eller anden form for tekst, der ledsager billederne.

Det kan nogle gange være lidt svært at skelne de to fra hinanden, da genrerne flyder lidt ind over hinanden. Tegneserier er ofte lidt tyndere en grafiske romaner og er ofte en del af en serie i mange bind. Grafiske romaner er ofte lidt mere alvorlige, tykkere og består ofte kun af ét eller meget få bind. Men der er undtagelser, så det kan nogle gange være svært at bedømme, om det er en grafisk roman eller en tegneserie, man sidder med.

Mange forbinder nok især tegneserier med superhelt, Anders And eller TinTin, men der laves også grafiske romaner og tegneserier inden for mange andre genrer og emner.