Idas PåskeSjov: Lav dit eget påskekort

30.03.21
Hvorfor ikke skrive en lille påskehilsen på dit eget hjemmelavede kort til en du holder af? Vores bibliotekar Ida viser her, hvordan du kan lave et påskekort med pressede blomster.

Det skal du bruge

  • Forårsblomster
  • Køkkenrulle/toiletpapir
  • En tyk bog
  • Karton
  • Lim

Trin 1

Denne aktivitet kræver lidt forberedelse, da kortene skal pyntes med ægte blomster. Derfor skal du ud i haven eller naturen og plukke nogle fine forårsblomster. Der er f.eks. masser af vintergækker og erantisser lige nu.

Trin 2

 

Blomsterne lægges i pres mellem siderne i en tyk bog. Du kan evt. lægge køkkenrulle/toiletpapir mellem blomsterne og siderne, så bogen ikke bliver ødelagt. Lad blomsterne ligge et par dage.

Trin 3

 

Lim blomsterne på et stykke karton i valgfri farve og skriv din påskehilsen.