Dialogisk læsning

06.12.16
Styrk dit barns sprog

Dialogisk læsning er en metode, som forældre kan bruge til at støtte deres børns sproglige udvikling. Metoden styrker ordforrådet og stimulerer de talesproglige kompetencer. Dialogisk læsning går ud på at have en dialog med dit barn sideløbende med, at du læser højt. Læser I en bog om nogle børn, der bliver uvenner, kan du spørge dit barn, hvorfor børnene blev uvenner. I skal stoppe op i bogens forløb og snakke om det, som I har læst. Giv barnet tid til at svare og grib gerne snakken og stil uddybende spørgsmål.

ALLE bøger kan bruges til dialogisk læsning. Vælg gerne dem, som fanger dit barns interesse. Det allervigtigste er dialogen, hvor barnet lærer at bruge sproget og jonglere med ordforrådet. Når kendte ord og nye ord bruges i en dialogisk samtale mellem en voksen og et barn, får barnet udvidet sit aktive sprog. Barnet får samtidig rettet sin opmærksomhed på skriftsproget og nogle af de ord, som I læser.

Gennem dialogisk læsning øger du dit barns ordforråd og styrker dets evne til at formulere sig. Du vækker fantasien og nysgerrigheden, og det vil være en gave til dit barn for resten af livet.

Se listen, der er udarbejdet af børnebibliotekar Dorthe Grønbæk, lige herunder.

Det er ikke alle titlerne i pdf listen, vi har hjemme, men vi har valgt nogle ud fra listen, som du kan finde på Nyborg Bibliotek.

Materialer