Årets Klassiker 2021 - Agnes Henningsen

Årets Klassiker 2021: Agnes Henningsen

21.09.21
Hvert år 21. september hyldes en klassisk, dansk forfatter. I år er turen kommet til Agnes Henningsen, der hyldes for sin skarpe pen, som hun modigt brugte til at skabe debat om de traditionelle kønsroller og kvinders ret til at eksperimentere med deres erotiske liv.

En modig kvinde

Agnes Henningsen (1868-1962) levede i en tid med store omvæltninger, hvor industrialiseringen og demokratiseringen ændrede samfundets opbygning markant, og magten gik fra de kongelige og adelige til folket. Mens flere af de gamle værdier og strukturer stadig herskede, affødtes nye stemmer, der kæmpede for frie og demokratiske idealer, og Henningsen blev med sine værker én stor kritiker af borgerligheden, de gældende samfundsnormer og kvindernes vilkår i en mandsdomineret verden. Som forfatter og menneske var Agnes Henningsen er person, der stod fast på sine meninger og turde provokere, selvom det affødte forargelse og modstand.

Agnes Henningsens forfatterskab består nærmest af to dele. På den ene side hendes samfundskritiske romaner, der primært udkom fra 1899 til 1938, og på den anden side hendes erindringsromaner i otte bind, der udkom i perioden 1941.1955.

Portrætter af Agnes Henningsen

Læs Litteratursidens portræt af Agnes Henningsen via dette link.

Læs Forfatterwebs portræt af Agnes Henningsen via dette link.

Lån Henningsens erindringsbøger...

Bøger om Agnes Henningsen...

Klassikerdagen

Hvert år siden 2009 er en dansk, klassisk forfatter blevet hyldet på Klassikerdagen 21. september.

Klassikerdagen er skabt af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen.

En komité med repræsentanter fra de fire institutioner står for arbejdet med at arrangere Klassikerdagen.

På Klassikerdagens hjemmeside kan du læse mere om Agnes Henningsen og alle de andre års klassikere.

Besøg Klassikerdagens hjemmeside vide dette link.