Islandske film på Filmstriben

25.11.16
Filmperler fra Island

Blandt mænd og får: Islandsk perle om tavse mænd. 

De er brødre, naboere og fåreavlere, men har ikke talt sammen i 40 år. De er stædige, skæve eksistenser med tykke, hvide skæg og de kommunikerer oftest uden ord. Men da en af brødrenes besætning bliver syge, får de to brødre en fælles fjende: myndighederne. Det er en moderne islandsk saga med sort humor og hjertevarme. I en isoleret islandsk dal bor brødrene Gummi og Kiddi i hver deres hus og passer hver deres fårebestand, der er fremavlet gennem generationer. Men selvom de deler arealer og levevis har Gummi og Kiddi ikke talt sammen i fire årtier. Da en sygdom pludselig rammer Kiddis får, beslutter myndighederne, at alle dyr i området skal aflives for at begrænse smitten. Men de to stædige mænd giver ikke op så let, og forsøger at afværge katastrofen på hver deres måde – Kiddi med sin riffel og Gummi med sin forstand. Mens myndighedernes dødspatrulje hastigt kommer nærmere, er brødrene nødt til at samarbejde for at undgå den forestående udryddelse af deres hæderkronede fåreslægt og ikke mindst dem selv. ’Blandt mænd og får’ er en finurlig fortælling om to stolte brødres kærlighed til deres får… og muligvis til hinanden. Filmen vandt den prestigefulde pris Un certain regard ved Filmfestivalen i Cannes. 

Andre islandske film på Filmstriben: 

  • Brave men’s blood: Lederen af Reykjavík politis interne anliggender beslutter at bruge sin undersøgelse af en korrupt politi løjtnant til at afsløre en stor kriminel organisation.
  • De små ting: Den unge enlige mor Eik, den alkoholiserede forfatter Mori og den ambitiøse unge bankmand Sölvi, hvivles ind i en fortælling, hvor de viser sig at få stor betydning for hinandens skæbner.
  • Dybet: Fiskeren Gulli er den eneste overlevende efter en fiskerbåds forlis. Efter 6 timers stædig kamp mod bølgerne, skylles han op på land, hvor han konfronteres med både mistro og undren. Er hans historie løgn eller er hans overlevelse et mirakel? 
  • Mýrin: Kriminalassistent Erlendur skal opklare mordet på en snusket, halvgammel kriminel - en sag, der kommer til at trække tråde tilbage i tiden og afsløre den ene menneskelige tragedie efter den anden.
  • Om heste og mænd: Seks islandske skæbnefortællinger, hvor fx en forfængelig mand oplever, at hans hoppe bestiges, mens han selv sidder i sadlen! Og der er historien om manden, som på sin hest svømmer ud til et russisk skib for at købe vodka, og om manden, der klipper al pigtrådshegn på sin vej i stykker.
  • Paris of the North: 'Paris of the North' handler om Hugi, en 37-årig skolelærer, der bor og arbejder i en lille og afsidesliggende by på Island. Tilbagetrukket fra storbylivet er Hugi overladt til sit eget selskab og den lille bys få indbyggere, som han kun ser til de ugentlige AA-møder og når hans ekskærestes søn kommer over for at spille fodbold. Hugis rolige og isolerede liv afbrydes dog brat, da Hugi modtager et telefonopkald fra sin far, der melder sin ankomst – en nyhed Hugi ikke umiddelbart er begejstret for. Efter at have rådført sig med sin AA-sponsor og ekssvigerfar, beslutter Hugi sig dog for at byde faderen velkommen, en beslutning han hurtigt fortryder. 'Paris of the North' er en karakterdrevet humoristisk og finurlig lille filmperle, der handler om den mandlige psyke, udtrykt gennem et usikkert og vaklende forhold og venskab mellem far og søn.


​Det er nemt at se film på Filmstriben. Se hvordan du gør her