Nyborgs hukommelse fylder 40 år

20.06.17
Ildsjælene bag Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Tekst: Jan Nordbo Witzel , journalist 
Topbillede: De tre pionerer bag oprettelsen af Nyborg lokalhistoriske Arkiv, inspektør Ralf Gertz (tv.), blomsterhandler Knud Haugaard og tandlæge Hans Haug-Pedersen. Haugaard var arkivets ubestridte leder fra 1977 til 2002. 

I 1970`erne hed Nyborgs borgmester Børge Jensen. Han regerede nærmest enevældigt, og det kunne man dengang tillade sig, når man sad på et solidt socialdemokratisk flertal i byrådet. Borgmesteren var derudover en inkarneret piberyger, og når han på møder bappede så ekstatisk på sin pibe, at man kunne se tåger af hvid røg stige til vejrs, så var man klar over, at pave Børge af Nyborg tænkte store tanker.  Som mange gange både før og siden talte man i de år om at skabe ”et center for kulturelle aktiviteter”. Det begyndte med at Østfyns Kunstforening bad kommunen om hjælp til at indrette udstillingslokaler. Foreningen havde set sig varm på nogle flotte rum i Korsbrødregården, der ligger klos op ad Vor frue Kirke. Politikerne i kulturudvalget var med på ideen, men ønskede at involvere alle foreninger i Nyborg, som havde kulturelle aktiviteter på programmet.  Ingen havde dog nævnt muligheden af at oprette et lokalhistorisk arkiv i Korsbrødregården, før Børge Jensen tændte piben og sendte hvid røg og tanker til vejrs: ”- Behovet for en lokalhistorisk samling har været stort i adskillige år. Det er min personlige opfattelse, at den gamle bygning vil danne en udmærket ramme om et byhistorisk arkiv”, sagde Børge Jensen på det første offentlige møde om kulturcenterplanerne. Og sådan blev det. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv fik sine egne lokaler på 1.sal i Korsbrødregården, der samlet blev istandsat for 100.000 kommunale kroner.  I øvrigt blev en række foreninger med kulturelle aktiviteter på programmet medlem af det nye ”kulturhus” - såmænd også Nyborg Journalistklub, som helt i det nye lokalhistoriske arkivs ånd lagde ud med et offentligt møde med klubbens to æresmedlemmer, Axel Egebjerg og Christian Hauge, henholdsvis redaktør for Nyborg Avis og Nyborg Socialdemokrat.  De to ronkedorer fortalte om et langt arbejdslivs skriverier om og oplevelser med høj og lav i Nyborg. 

Gertz, Haugaard, og Haug 
Borgmesteren skal nu ikke have æren for alene at have oprettet Nyborg Lokalhistoriske arkiv. Men han skabte grundlaget, og han bakkede op, da et trekløver bestående af inspektør Ralf Gertz, blomsterhandler Knud Haugaard og tandlæge Hans Haug-Pedersen erklærede sig parate til at tage ansvaret for at føre arkivplanerne ud i livet. For fuldstændighedens skyld skal det også med, at Frederik Nørgaard, daværende kulturudvalgsformand og senere borgmester i Nyborg, som eneste byrådsmedlem, havde fulgt invitationen og mødt op. Nørgaard var med til at give de frivillige arkivfolk blod på tanden: ”Kom med et projekt. Ligger der konkrete planer foran byrådet, tror jeg også, at en bevilling går hurtigt igennem”, sagde han. 

Opbakningen fra byens borgere til arkivplanerne var overvældende. Haugaard, Gertz og Haug nedsatte sig som forretningsudvalg og fik tilsagn fra bl. andre arkitekt Gunner Tang-Kristensen, gas- og vandmester Johan Pohlmann, kommunebogholder Sv. Aage Delfs-Møller og redaktørerne Chr. Hauge og Axel Egebjerg om at virke som arbejdsudvalg og støttegruppe i opstarten I perioden op til den officielle indvielse d. 25. juni 1977 blev der indleveret arkivalier fra nær og fjern. F.eks. blev hele rådhusets arkiv flyttet til Korsbrødregården, og på selve åbningsdagen overrakte landsarkivar Anne Riising, Odense, lokalhistorikeren, Frederik Eberhard Crones ”Samlinger til Nyborg Kiøbstads, Fæstnings, Slots og Lehns Historie” til Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.  Crone skrev igennem 33 år - fra 1854 til 1887 - på historien om Nyborg, og manuskriptet, der består af mange hundrede, smukt håndskrevne sider, fortjener at finde en sponsor, der kan udgive værket på Lokalhistorisk Arkivs forlag. Ideen til en jubilæumsgave være hermed givet videre. Med til at kaste glans over åbningen i 1977 var også museumsinspektør Henning Henningsen fra Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør. Henningsen var født og opvokset i Nyborg. Han medbragte til receptionen manuskriptet til en bog om Nyborgs historie, og i modsætning til Crones manuskript, så lykkedes det med økonomisk støtte fra det lokale bryggeri, ”Carlsminde”, at få Henningsens manuskript udgivet som bog i 1981. Bogen fik titlen ”Nyborg da Voldene stod”, og blev så stor en succes, at første oplag på 800 bøger ni år senere blev suppleret med en 2. udgave i 2000 eksemplarer. 

Arkivveteraner 
Lige fra begyndelsen har arkivet været drevet af frivillige, og i løbet af de 40 år har tæt på 50 mennesker deltaget i arbejdet med at indsamle, kortlægge, registrere, scanne og formidle.  Siden starten er mange faldet fra af naturlige årsager, men der har aldrig været problemer med at skaffe frivillig arbejdskraft. Tværtimod har arkivet i mange år måttet skrive interesserede på en venteliste.  Veteraner i arkivet er den nuværende arkivleder, Leif Trebbien, Elin Jensen og Jørgen Thulesen.  Trebbien har været med i alle 40 år, Elin Jensen og Jørgen Thulesen siden 1978 og Ketty Pedersen siden 1979. Og flere af de øvrige arkivmedarbejdere har været med i knap 20 år.  Rent administrativt er Nyborg Lokalhistoriske Arkiv en selvstændig afdeling under Nyborg Bibliotek og dermed en del af den kommunale organisation. Tilhørsforholdet til biblioteket skyldes formentlig, at daværende overbibliotekar i Nyborg, Svend Bjerre, sad som kommunens repræsentant ved de første møder om oprettelsen af det lokalhistoriske arkiv. Desuden talte man allerede dengang i 70`erne om, at arkivet skulle være en del af det ”nye” bibliotek, som var på tegnebrættet og meget tæt på at blive realiseret. I dag, 40 år senere, samler de mange arkitekttegninger til et nyt bibliotek stadig støv, men fællesskabet mellem bibliotek og arkiv består, og biblioteksleder Birgitte Haugbøl, som afløste Svend Bjerre i 1989, er i dag lokalarkivets administrative chef. Når arkivet i dag skal sikre sig midler til den daglige drift, formidlingsopgaver og andre projekter, er det altså Birgitte Haugbøl, som på arkivets vegne skal kæmpe om kronerne, når de kommunale budgetter bliver lagt: " Vi er godt tilfredse med, at biblioteket tager sig af hele regnskabsdelen. Det betyder, at vi har tid til vores kerneopgaver: at indsamle, registrerer og formidle", siger arkivar Leif Trebbien, " Vi er ikke altid enige om alt, men vi kan ikke klage over den service, biblioteket yder arkivet. Og vores samarbejde med Birgitte Haugbøl har igennem årene ført til både bogudgivelser og film, som jeg synes, vi kan være stolte af", siger Leif Trebbien.  

Flyttekrise 
En enkelt krise har der dog været i arkivets 40-årige historie. Den udspillede sig i 1996-97, da arkivet blev tvunget til at skifte adresse, fordi menighedsrådet ved Nyborg Kirke ønskede at købe Korsbrødregaarden af den daværende ejer, snedkermester Svend Larsen-Holst. Salget blev effektueret i 1996, og jagten på nye, egnede lokaler gik ind.  Kommunens kulturudvalg pegede på en nedlagt el-forretning uden for bykernen, arkivfolkene med daværende arkivar Knud Haugaard i spidsen ville finde en egnet bygning i centrum.  Da Haugaard blev præsenteret for udvalgets endelige afgørelse gik han i vrede, og et større lobbyarbejde gik i gang. Af arkivets protokol fremgår det, at ”der omgående blev sammensat et brev til borgmester Niels V. Andersen og samtlige medlemmer af økonomiudvalget”. I brevet protesterede arkivmedlemmerne mod kulturudvalgets forhastede beslutning. Brevet blev afleveret på samtlige privatadresser samme aften, og i de følgende dage opsøgte Knud Haugaard flere af politikerne i økonomiudvalget privat.  Ved samme lejlighed har den karismatiske og selvbevidste arkivleder også nok ladet et ord falde om, at han alene i den pågældende måned havde ”udført frivilligt arbejde i arkivet i 210 timer”, som Haugaard også har noteret i protokollen. ”Oprøret” gav resultat. Kulturudvalgets forslag blev forkastet, og arkivfolkenes ønske om at forblive i centrum blev efterkommet, nærmere bestemt i et tidligere tapetsererværksted i Kongegade 7. Her blev det til 20 års arkivarbejde, inden man i slutningen af sidste år flyttede over på den anden side af gaden på adressen Kongegade 4, hvor senest Arbejdernes Landsbank har haft til huse.  

60.000 fotos 
Det er ikke nogen overdrivelse at kalde Nyborg lokalhistoriske Arkiv for vores fælles hukommelse. Arkivet i Kongegade rummer i dag 315 hyldemeter arkivalier og 60.000 fotos, hvoraf ca. halvdelen er digitaliseret. Opgaven med at digitalisere hele billedsamlingen er en løbende proces, og to af arkivets frivillige medarbejdere er fast på opgaven med at scanne de gamle papirbilleder.  Nyborg lokalhistoriske arkiv er med i sammenslutningen af lokalarkiver, og de digitaliserede fotos fra Nyborg og de øvrige arkiver i Danmark er frit tilgængelige på hjemmesiden arkiv.dk. At mange nyborgensere har glæde af arkivets arbejde, fremgår bl.a. af trafikken på to lokale grupper på Facebook, ”Nyborg nostalgi” og ”Du ved, du er fra Nyborg”, hvor medlemmerne i deres opslag ofte gør brug af de billeder og oplysninger, arkivet har lagt ud på nettet. Også en lang række af Nyborgs foreninger har igennem årene haft glæde af lokalarkivet, som har arrangeret udstillinger for de pågældende foreninger både i arkivets egne lokaler og andre steder i byen. Udstillingerne spænder lige fra Soldaterlivet og garnisonens historie i Nyborg, over Nyborg Sangforenings 125 år og til Kvindeliv - 100-året for kvinders valgret. I samarbejde med Østfyns Museer og Nyborg Bibliotek har lokalarkivet siden 1998 udgivet årsskriftet ”Nyborg før & nu”, ligesom arkivet løbende fremstiller en skriftserie om kvarterer, huse og virksomheder i byen. Foreløbig er det blevet til otte udgivelser, bl.a. om Danske Bank, Slotsgade 17-33 og Schønemann i Kongegade. 

Bøger og film 
Også hvad bøger og film angår har arkivet formået at leve op til sin formidlingsopgave. 15 publikationer er det blevet til igennem årene. Henning Henningsens, ”Nyborg – da voldene stod”, var den første, senere kom bl.a. Knud Haugaards bog om bygmester Johan Jacob Encke, Bjørn Westerbeek Dahls monumentale bog, ”Vor kongelige Fæstning Nyborg”, og DVD-filmene ”Nyborg besat og befriet” og ”Nyborg indefra – glimt af byens liv i 100 år”. Sidstnævnte film var resultatet af et kæmpe digitaliseringsprojekt, som en række lokale firmaer var med til at finansiere. Alle gamle 15- og 32-mm-filmruller, super 8-film og VHS-bånd blev overspillet rub og stub, og Nyborg lokalhistoriske arkiv er formentlig det eneste lokalarkiv herhjemme, der kan tilbyde sine brugere en fuldt digitaliseret samling af levende billeder. 

Skal man nævne endnu et tiltag, som gør lokalarkivet til noget særligt, er det den registrant, der er udarbejdet over hvert enkelt hus inden for voldene i Nyborg. I registranten kan man læse hele husets historie, hvem der har bygget det, hvem der har boet der, og hvilke historier, der måtte knytte sig til ejendommen. Bag registranten, der ikke findes magen til i nogen andre af landets 550 arkiver, står rkivmedarbejder Peder Gammel, som i tre år pløjede sig igennem brandtaksationer, skøde- og panteprotokoller og matrikelkort for at få styr på historien. Og så behøver man i øvrigt ikke fysisk at bevæge sig ind på arkivet for at kigge registranten igennem. Den er kun et klik væk. Adressen er www.nyborglokalarkiv.dk. 

Endnu et spændende og omfangsrigt projekt bliver præsenteret i forbindelse med jubilæet d. 23. juni, nemlig udgivelsen af bogen, ”Gade op og gade ned”. Bogens forfatter, arkivmedarbejder John Maaløe, har gennemtrawlet hver en vej, hver en gade, hvert et stræde i byen og vender hver en brosten på sin vej. Og det er der kommet en spændende fortælling ud af.  Vi har noget at glæde os til. Især os, der for nu at citere museumsdirektør Henning Henningsens ord, har ”Nyborg indgraveret i hjertet med guldbogstaver”. 

Fakta om arkivet

  • Nyborg Lokalhistoriske Arkiv blev stiftet i 1977. Arkivet bliver drevet af frivillige og har haft til huse i Korsbrødregaarden, Kongegade 7 og Kongegade 4. 
  • Der er 315 hyldemeter arkivalier og 60.000 fotos i arkivet, hvoraf halvdelen er digitaliseret. 
  • Lokalarkivet  har på 40 år kun haft to arkivarer - Knud Haugaard 1977-2002 og Leif Trebbien 2002- ? Begge er blevet hyldet for deres indsats og kåret som ”Årets nyborgenser”. Knud Haugaard i 1998, Leif Trebbien i 2014.  
  • Der er åbent hus i arkivet d. 23. juni 2017 fra kl.10-13.30, og reception for indbudte gæster fra kl. 14. 00 

Billeder



Fra åbningen af arkivet d. 25. juni 1977 i Korsbrødregaarden. Yderst til venstre daværende museumsinspektør ved Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør, Henning Henningsen. I midten pressens repræsentant i form af journalist Jan Witzel, Fyens Stiftstidende, og til højre inspektør Ralf Gertz, en af arkivets grundlæggere. 

Arkivets allerførste udstilling i 1977 handlede om Nyborg som garnisonsby. Som det fremgår sat op med tape og tegnestifter af Asta Haugaard (forrest) og Kea Haug-Pedersen. 

Et øjebliksbillede fra et julemarked, hvor arkivet sælger ud af bøger, film og kalendere. Biblioteksleder Birgitte Haugbøl, journalist Jan Witzel og arkivar Leif Trebbien fryser med anstand.