Mobning er såvel traumatiserende som stigmatiserende for det enkelte offer. Det står lysende klart efter gennemlæsning af de 21 beretninger fra børn, unge og en enkelt voksen, der har været udsat for det i skoletiden. Fælles for de fleste mobbeofre er, at de på en eller anden måde skiller sig ud fra flertallet i udseende eller væremåde - lidt for høje, lave, tynde, tykke, kloge, ukoncentrerede, stille, pæne, svage egoer osv. Beretningerne om daglige drillerier, chikaner og decideret vold er knugende og bevægende. Overfor dette står velmenende voksne, der ikke ser, ikke lytter eller handler. For de fleste børns vedkommende letter situationen ved skift til en skole, der fører nultolerance-politik overfor mobning. Men efter denne bog at dømme, er handlekraftige skoleledere desværre en sjældenhed. Børnene er interviewet af velkendte Charlotte Strandgaard, der borger for kvaliteten, og nu afdøde Poul Majgaard. Bogen afsluttes med efterskrift af den norske børneombudsmand og bør blive obligatorisk læsning for pædagoger, lærere og andre ansvarlige voksne. Samtidig kan mobbeofre søge støtte i disse vidnesbyrd om, at de ikke er alene om skyldfølelsen, skammen, ensomheden, tavsheden og ydmygelsen. Grum og vigtig bog, der opfordrer til handling frem for snak