Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Kim Holt

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Mediebegivenheden foreligger her i bogform opbygget som grødnissen Luntes dagbog. Han fortæller om Nissebandens oplevelser i Holme-Olstrup og i Grønland; i alt 24 afsnit som hver har et omfang på 3 à 4 sider i A4-format indeholdende en tospaltet tekst og hel- og halvsides farvefotos af de fra tv kendte personer/nisser i danske og grønlandske omgivelser. Et nydeligt layout og en ligeledes nydelig papir- og billedkvalitet er med til at give produktet et indbydende præg. Yngre nostalgiske fans af tv-julekalenderen vil givetvis glæde sig over bogens illustrationer og måske fornøje sig ved at få bogen læst op. Bogen kan læses fra 5.-6. klassetrin, men jeg-fortælleren Luntes lidt selvsmagende, snakkende stil kræver tålmodighed. Læsere, der ikke har fulgt tv-føljetonen, vil næppe nå til vejs ende