Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Maria indretter sit liv efter de mænd, hun er sammen med. Hun forlanger intet, men følger blot trop som villig statist i mændenes liv. Hun håber på en forfatterkarriere, men drukner i et rutinejob og følgevirkningerne af overgreb. Forstemmende roman om et ungt kvindeliv for læsere af ny, dansk litteratur

Beskrivelse

Maria er forfatter, men mens mændene i hendes liv tænder på at date en ung, kvindelig forfatter, bryder de sig sjovt nok ikke om at læse romaner af unge, kvindelige forfattere. Hun tjener modvilligt til livets ophold i Hvepsereden, hvor hun som tekstforfatter skal sælge discountprodukter til midaldrende mænd. Maria går passivt igennem livet. Hun har lært ikke at forlange noget, men kun bede pænt og ikke forvente noget. Det gør sig også gældende i forhold til mænd, hvor hun tavst lader sig føre med efter sine skiftende kæresters ønsker til livet. Tavsheden får store konsekvenser, da den forveksles med samtykke og alt falder fra hinanden

Vurdering

Forstemmende fortælling om et ungt kvindeliv præget af passivitet og manglende kampgejst i en grad, der næsten giver romanen en satirisk tone. Romanen er også et stærkt vidnesbyrd om de voldsomme konsekvenser af seksuelle overgreb. Danske Johanne Bille debuterede i 2015 med Tænk nu hvis : roman om at miste sin far

Andre bøger om samme emne

Hovedpersonen i Cecilie Grønlunds Døgnåben er præget af samme passivitet