Valgordbog til Folketingsvalget

Det danske valgsystem:

Valgordbog:

Blank stemme: En ikke udfyldt stemmeseddel, der teknisk set er ugyldig og ikke påvirker mandatfordelingen, men stadig tæller med i stemmeprocenten.

Bogstavbetegnelse: Også kaldet partibogstav eller listebogstav. Hvert parti tildeles et bogstav, som partierne opstilles efter i alfabetisk orden på stemmesedlen. Mange partier og politikere bruger dette bogstav på deres valgmaterialer. Nogle af de gamle partier fik tildelt deres partibogstaver i 1909, hvor de simpelthen fik tildelt alfabetets første bogstaver: ABCD. De tre partier med bogstaverne A, B og C benytter dem stadig i dag. I nyere tid har nye partier selv kunnet komme med ønsker til bogstavbetegnelse, så længe bogstavet ikke allerede er i brug. Derudover er der en række bogstaver, som Indenrigs- og sundhedsministeriet ikke tildeler et nyt parti. S, fordi det bruges af Slesvigsk Parti i henhold til den kommunale og regionale valglov. Bogstaverne L og T, fordi de i praksis holdes fri til lokallister ved kommunal- og regionalvalg. W, fordi det kan forveksles med V. Og X, fordi det kan forveksles med et kryds på stemmesedlen.

Brevstemme: Har du ikke mulighed for at stemme på valgdagen, eller har du allerede besluttet dig før valgdagen, kan du brevstemme på Borgerservice og Nyborg Bibliotek op til valget. Alle vælgere med stemmeret kan brevstemme.

Exitpoll: En prognose, der på baggrund af en række adspurgte vælgere skal give et gæt på valgresultatet på valgnatten, inden vi kender det endelige resultat. Nogle gange er den meget præcis, og andre gange rammer den ved siden af.

Finoptælling: Den omhyggelige optælling, der typisk finder sted dagen efter valget, for at sikre sig, at alt er optalt korrekt.

Flertalsregering: Hvis alle partierne med ministre i regeringen tilsammen har et flertal af Folketingets mandater, kaldes det en flertalsregering.

Koalitionsregering: Hvis en regering består af mere end ét parti, kaldes det en koalitionsregering.

Kongerunde/kongelig undersøger: Hvis der efter valgresultatet er tvivl om, hvem der skal danne regering, kan der afholdes en kongerunde, hvor partilederne rådgiver kongen til at udpege en bestemt person, der skal lede regeringsforhandlingerne. Denne person kaldes i medierne ofte for kongelig undersøger. Præcis hvilken rolle den kongelige undersøger spiller, afhænger af partiledernes råd til kongen. Det kan eks. fremgå af rådene, hvorvidt forhandlingslederen selv skal forsøge at blive statsminister, eller hvorvidt målet er at få en anden valgt som statsminister, samt ønsker til hvilke partier, der bør indgå i regeringen. Kongerunden kan spores tilbage til 1909. Den indgår ikke i nogen lov, med er udviklet på baggrund af Grundloven og er blevet almindelig, formel praksis. I dronning Margrethes regeringstid blev den kaldt dronningerunde, men det må formodes, at den unger Kong Frederik 10. vender tilbage til ordet kongerunde. Selvom kongen formelt set skal udpege forhandlingslederen, sidder kongen ikke med i forhandlingerne. 

Kredsmandat: Kredsmandaternes formål er, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele Danmark, så landet er geografisk repræsenteret. Dette sker ved, at mandaterne fordeles efter valgresultatet i den enkelte kreds. 135 af de 175 danske mandater i Folketinget er kredsmandater.

Mandat: Et mandat er det samme som en af de 179 pladser i Folketinget. Ordet mandat betyder, at man har fået en ordre eller fuldmagt til at udføre et hverv for en anden - altså har befolkningen givet politikeren et mandat til at træffe beslutninger i folketinget på vælgernes vegne. Mandatet tilhører den valgte, så hvis politikeren forlader sit parti, mister partiet altså mandatet. Politikeren kan så vælge at blive løsgænger eller blive medlem af et andet parti. I Folketinget er der 179 mandater (175 fra Danmark samt 4 nordatlantiske mandater - 2 fra Færøerne og 2 fra Grønland).

Marginalvælger: En vælger, der ofte stemmer på forskellige partier ved de forskellige valg eller måske endda skifter mellem at stemme eller ikke at stemme. Disse vælgere er af særlig interesse for partierne i en valgkamp, da disse vælgere kan flyttes og have altafgørende betydning for det endelige resultat.

Mindretalsregering: Har regeringspartierne brug for stemmer fra støttepartier for at danne flertal, kaldes de en mindretalsregering. De partier, der hjælper regeringen til flertal, kaldes for regeringens parlamentariske grundlag.

Opposition: Alle de partier/løsgængere, der ikke sidder i regering eller udgør regeringens parlamentariske grundlag (støtteparti).

Opstilling af kandidater: Partierne vælger selv, hvordan de opstiller kandidaterne på stemmesedlen. Det kan have stor betydning, hvor ens navn står i kandidatlisten. De to hovedopstillingsformer er sideordnet opstilling og kredsvis opstilling, men der findes flere variationer.

Opstillingsberettiget: Partier, der blev valgt ind ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i Folketinget, er automatisk opstillingsberettigede. Nye partier skal anmeldes senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge vælgererklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg. Du kan afgive din vælgererklæring til et parti på vaelgererklaering.dk

Ordfører: Hver partigruppe vælger en ordfører for hvert politisk område, som er den person, der taler på partiets vegne, når en lov inden for det område debatteres i Folketingssalen. Det kan eks. være en kulturordfører eller en forsvarsordfører. Rækkefølgen de taler i afhænger af partigruppens størrelse. 

Partiprogram: En oversigt over et politisk partis værdier og arbejdsprogram, som typisk kan findes på partiets hjemmeside.

Politisk ordfører: Den særlige ordfører for et parti, der fungerer som partiets talsmand på de overordnede politiske og økonomiske spørgsmål og er den, der tegner de store linjer i partiet. 

Spærregrænsen: I Danmark skal et parti have minimum 2% af stemmerne (spærregrænsen) på landsplan for at komme ind. Det svarer til 4 mandater. Hvis partiet ikke kommer ind, går stemmerne tabt. I princippet kan partiet stadig vinde et kredsmandat, men det sker yderst sjældent. Et parti skal være over spærregrænsen, for at kunne blive tildelt 
tillægsmandater.

Stemmehemmelighed: Vælgerne i Danmark har ikke bare ret til men også pligt til at afgive sin stemme, uden at andre ser, hvad vælgeren stemmer. Derfor stemmer man alene i stemmebokse, og derfor må man ikke lægge et billede af sin udfyldte stemmeseddel på sociale medier.

Stemmeret: Du kan stemme til Folketingsvalget, hvis du har dansk indfødsret, er fyldt 18 år, ikke er umyndig og har fast bopæl i riget. Derudover kommer visse grupper, der også kan stemme, selvom de ikke bor i riget, som eks. statsligt ansatte med tjenestested i udlandet.

Tillægsmandater: Tillægsmandaternes formål er at sikre, at partiernes antal pladser i Folketinget afspejler, hvor mange stemmer partierne har fået på landsplan. 40 af de 175 danske mandater i Folketinget er kredsmandater.

Ugyldig stemme: Hvis en stemmeseddel ikke lever op til de gældende krav, erklæres den ugyldig. Det kan eksempelvis være, hvis du har tegnet eller skrevet noget på stemmesedlen. Derfor er det vigtigt, at du udfylder den korrekt, som det står anført inde i stemmeboksen.

Valgbarhed: Enhver der har stemmeret/valgret til Folketinget, er også valgbar og kan dermed stille op til valg til Folketinget, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der gør den pågældende uværdig til at sidde i Folketinget.

Valgtilforordnet: De personer, der medvirker til at løse praktiske opgaver ved et valg, som f.eks. at udlevere stemmesedler og at tælle stemmer på valgstederne. Ofte er det medlemmer fra partierne, men du kan også vælge frivilligt at blive valgtilforordnet. Det er en betingelse, at du er stemmeberettiget. 

Vidste du..

At ordet ”ting”, som indgår i navnet Folketinget, er et gammelt især nordisk ord for en retsforsamling, et retsområde eller en lovgivende forsamling? Vi har haft forskellige former for tinge i dansk historie som eks. herredsting og byting i Middelalderen, hvor en forsamling af frie mænd med egen husstand mødtes for at drøfte og dømme i beslutninger for lokalområdet. Vi havde også en række landsting i Danmark, som dog fra midt 1200-tallet mistede magt med Kongemagtens indflydelse og nye rigsmyndigheder indtil de i 1805 blev helt nedlagt. Vigtigheden af fortidens tingmøder afspejles i de nordiske myter, hvor også Aserne (guderne) mødtes på tinge. I 1800-tallet vandt dette gamle ord derfor indpas i de nye, demokratiske forsamlinger som Folketinget og Landstinget i Danmark og Stortinget i Norge, og vi ser det også stadig i ord som tingbog, tingfæstning og Tinghuset i Nyborg. 

.....

Kilder til Valgordbogen: Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside valg.im.dk , Folketingets hjemmeside ft.dk , lex.dk og faktalink.dk