Kriseparat – Klar dig selv i 3 døgn

To hænder holder en kasse med forskellige konservesvarer til en krisesituation.
Er du parat til at klare dig selv i 3 døgn, hvis krisen rammer? Kom med til Beredskabsforbundets kursus, hvor du lærer at opbygge dit eget hjemmeberedskab.
Date
Tid
18:30 - 20:00
Pris
Deltager: 0 kr.
Bibliotek
Nyborg Bibliotek
I samarbejde med
Beredskabsforbundet
Adresse

Torvet 11
5800 Nyborg
Danmark

Kurset understøtter myndighedernes anbefalinger og giver viden, praktiske anvisninger og tips til at forberede sig på en krise med særlig fokus på forsyningssvigt. For hvad er konsekvenserne hvis strøm, internet, varme og vand sætter ud i flere dage?

Kriseparat – Klar dig selv i tre døgn

Beredskabsstyrelsen anbefaler borgerne i Danmark at være bedre forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab.

Derfor har Nyborg Bibliotek inviteret en frivillig underviser fra Beredskabsforbundet forbi, så du kan lære, hvordan du opbygger dit eget hjemmeberedskab.

Kurset, "Kriseparat – Klar dig selv i tre døgn" understøtter myndighedernes anbefalinger og giver viden, praktiske anvisninger og tips til at forberede sig på en krise med særlig fokus på forsyningssvigt. For hvad er konsekvenserne hvis strøm, internet, varme og vand sætter ud i flere dage? Kurset kommer også omkring, hvordan naboer kan samarbejde med og hjælpe hinanden – og hvordan man kan sikre sin bolig. 

Alle kursister får ’Min Tjekliste’ med hjem. Den hjælper med at skræddersy et hjemmeberedskab, som passer til den enkelte husstand og med at holde det ved lige. For det er først, når vi rent faktisk er forberedt, at vi bidrager til at styrke vores fælles samfundssikkerhed.

Husk at tilmelde dig

Da der er et begrænset antal pladser, skal du tilmelde dig ved at bestille billet. Du kan bestille billet via billetknappen, på tlf. 63 33 70 75 eller på mail bibliotek@nyborg.dk 

Hvis der ikke er nok tilmeldte en uge før arrangementet, vil det blive flyttet til en anden dag. I så fald får alle tilmeldte direkte besked.