Portrætfoto af Karine Heurlin samt forsiderne til de tre Svendslev-bøger. Foto: Jacob Ljørring
Foto: Jacob Ljørring
Litteratur Voksne

Mød forfatter Karin Heurlin

Tid
19:00 - 20:40
Pris
Unummereret siddeplads: 50 kr.
Sted
Nyborg Bibliotek
Torvet 11,
5800 Nyborg
Nyborg Bibliotek
Kom til en hyggelig aften i kærlighedens, hverdagens og lokalsamfundets navn, når forfatter Karin Heurlin kommer og fortæller om Svendslev-serien - en romantrilogi på Fyn, som mange beboere i mindre byer vil kunne spejle sig i.

Svendslev - en fiktiv provinsby på Fyn

Karin Heurlins Svendslev-serie er en til tider humoristisk og til tider alvorlig, hjertevarm fortælling om helt almindelige menneskers hverdag i en helt almindelig fynsk provinsby. Det er en by, hvor alle kender hinanden og hvor meget er som det plejer, men samtidig er der også plads til forandring og fornyelse i livet og i hverdagen. 

Hver roman har sin egen hovedperson. I "Slået hjem" (1. bog) følger vi Luna, der efter sin skilsmisse flytter fra Nordsjælland hjem til barndomsbyen Svendslev. Det er en fortælling om at skulle genfinde sig selv og kærligheden midt i livet. I "Bag brystlommen" (2. bog) følger vi den flinke, lokale Tøjmand og enkemand Anders, der kæmper med kærligheden, teenagedatteren og omsætningen i forretningen. I "Efter alt hvad jeg har gjort" (3. bog) følger vi Peter og Charlotte. I denne fortælling handler det om parforhold og at komme ud af et misbrug.

Fælles for romanerne er, at Heurlin beskriver karaktererne og deres hverdag med stor hjertevarme. Vi følger dem i hverdagen på godt og ondt og mødes både af alvorlige emner, skøn kærlighed og sjove situationer.

Til forfattermødet kan du høre mere om inspirationen bag og Heurlins arbejde med bogserien om Svendslev.

Køb billet

Du kan købe billet via billet-knappen eller på Nyborg Bibliotek, hvor du kan betale kontant eller med MobilePay.

Billetterne koster 50 kr. stk.

Ledsagerbillet

Ledsagerbilletter kan bestilles gratis til alle vores arrangementer. Kontakt os på bibliotek@nyborg.dk, når du har købt billet til dig selv, og oplys dit ordrenummer. Så sender vi dig en ledsagerbillet.

Ledsagerbilletten er kun gyldig ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.