Ordets magt. En udstilling om tolerance og antisemitisme.
Viden

Videnscafé: Ordets Magt

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Unummereret siddeplads: 0 kr.
Sted
Nyborg Bibliotek
Torvet 11,
5800 Nyborg
Nyborg Bibliotek
Hvordan taler vi om tolerance, fordomme og fællesskab i en tid, hvor debatten ofte er skarp og polariseret? Det er et komplekst emne, som Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, vil udfolde.

Had og fordomme mod jøder, alene fordi de er jøder, kaldes antisemitisme. Det er fordomme, som gennem århundreder er blevet udtrykt i ord, billeder og handlinger. Sproget er med til at forme vores syn på andre mennesker og den verden, vi deler. Når ord og forestillinger bliver gentaget mange gange, kan de komme til at ligne sandheder.

Arrangementet er skabt i forlængelse af rejseudstillingen Ordets Magt, der kunne opleves på Nyborg Bibliotek. Ordet er valgt som tema, fordi det betyder noget, hvordan vi taler om hinanden. Med udgangspunkt i den dansk-jødiske historie fra Christian 4.s invitation til jøder i 1622 og frem til i dag, vil Janus Møller Jensen belyse ordets magt og hvordan jødisk liv i Danmark altid har bevæget sig i spændingsfeltet mellem accept og diskrimination, tolerance og antisemitisme.

Formålet med rejseudstillingen og denne videnscafé er at give publikum et mere nuanceret og oplyst ståsted i en svær nutid, hvor fordomme og had igen er stigende.

Husk at tilmelde dig!

Da der er et begrænset antal pladser, skal du bestille billet. Tilmeld dig via billetlinket, på tlf. 63 33 70 75 eller ved direkte henvendelse på Nyborg Bibliotek. 

.....

Arrangementet afholdes i samarbejde med Dansk Jødisk Museum.