Nyborg Kulturnat på Nyborg Bibliotek
Program for kulturnatten på Nyborg Bibliotek:
16.00-21.00: Hjælp os med at finde Cirkeline og vennerne
Kom med på en findejagt for de mindste. Cirkeline og hendes venner er stukket af fra bøgerne – hjælp os med at finde dem.
16.30-21.00: Blackout poetry
For dig der elsker ord og en stille kreativ stund. Her kan du lave små kunstværker med et poetisk budskab og genbruge bøger, der ellers er nedslidte.
16.00-20.00: Vær kreativ med Tingcentralen
For børn og deres voksne. Tingcentralen kombinerer kreativitet og bæredygtighed og gør det muligt at skabe kunstværker eller andet af kasserede materialer.
16.30-21.00: Lær din by bedre at kende
Hent et opgaveark på Nyborg bibliotek og gå en tur gennem byen, mens du løser opgaver undervejs. På turen lærer du mere om byens bygninger og historier, så du kan blive klogere på Nyborg.
Arrangeret i samarbejde med Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
17.00-18.00 og 19.00-20.00: Prøv Virtuel Reality-briller
Træd ind i en helt anden verden med Virtual Reality-briller - en af de store, nye teknologier.
16.30-17.30: Vinderkåring - ”Ordet er dit”
Vær med, når vi kårer og læser højt af vindernovellen fra novellekonkurrencen "Ordet er dit".
16.30-18.30: Spil skak i Bibliotekshaven
Kom og tag et spil skak i smukke omgivelser med familien eller vennerne. Nyborg Skakforening hjælper og kommer med gode tips og tricks.
17.30-18.00: Kulturskolen giver koncert
Lyt med når elever fra Nyborg Kulturskole giver koncert på biblioteket.
19.00-20.00: Fælles kulturquiz for voksne
Sammen vil vi quizze om kultur, sport, musik, litteratur og andre spændende emner. Det kræver en Smartphone at deltage, da du skal bruge en app til at svare.
- - - - -