DSB Værksted i Nyborg og Nyborg Maskindepot

Hovedbanen tværs over Fyn blev åbnet i 1865 og samtidig blev der åbnet et DSB Værksted i Nyborg. Værkstedet skulle både tage sig af vedligeholdelse og reparation af lokomotiver og togvogne. 

Jernbanemateriel var forholdsvis nyt her i Danmark, så i en periode fra 1865 til 1897 var lederne på værkstedet englændere, da en del af materiellet var engelsk. 

Den første rundremise 

I 1890 blev der opført en rundremise med plads til 8 lokomotiver og en drejeskive. Ved en rundremise ligger remisebygningen i en bue om drejeskiven, som kan dreje lokomotivet ud for den plads i bygningen, hvor det skal klargøres. En rundremise er forholdsvis nem at udvide ved blot at tilføje de nødvendige pladser i forlængelse af den eksisterende bygning. Denne udvidelse vil ikke kræve ændring af den eksisterende drejeskive. Drejeskiven vendte også lokomotiverne, så de altid kørte forlæns ud efter klargøring og sørgede samtidig for, at skorstenen på lokomotivet var placeret under skorstensrøret i bygningen, når lokomotivet var parkeret der.

Men forholdene blev hurtigt for små, og allerede i 1897 måtte remisen udvides med plads til 19 lokomotiver. Behovet for plads udviklede sig stadig og planlægningen har nok ikke været for god, for allerede i 1907 lå remisen i vejen for en udvidelse af sporarealer. Der blev opført en ny rundremise med plads til 15 lokomotiver og en større drejeskive, da lokomotiverne efterhånden var blevet større. 

Forskel på værkstedet og maskindepotet 

Værkstedet og maskindepotet var to forskellige funktioner i forbindelse med togdriften fra Nyborg. 

Værkstedet tog sig af større reparationer og eftersyn af lokomotiver og togvogne. Værkstedet blev løbende udvidet og moderniseret med bl.a. en stor kran, som kunne løfte de tunge lokomotiver. 

Maskindepotet (dvs. remisen) var derimod stedet, hvor lokomotiverne blev rengjort og efterset, fik påfyldt smøreolie, vand og kul, så de var klar til næste tur. Maskindepotet skulle også sørge for, at det nødvendige personale som lokomotivfører og lokomotivfyrbøder var til stede til fremføring af de planlagte tog.

DSB værkstedet var en stor arbejdsplads

I 1906 blev værkstedet for togvogne lukket, men blev i 1932 genåbnet. Da værkstedet havde sin maksimale størrelse, var der beskæftiget ca.135 medarbejdere. Det var på den tid en af byens største arbejdspladser, og blandt byens borgere gik der det rygte, at det var medarbejderne herfra, der bestemte, hvem der skulle være borgmester i byen.

Der bygges broer

Da den første Lillebæltsbro blev taget i brug i 1935, blev det besluttet at samle reparationer af lokomotiver vest for Storebælt i Århus. Efterhånden var kørsel med damplokomotiver blevet mindre og afløst af diesellokomotiver, som krævede mindre klargøring. Det resulterede i endelig nedrivning af remisen, og da kørsel med damplokomotiver ophørte i 1960’erne, var der kun tre pladser tilbage.

Med åbningen af den faste forbindelse over Storebælt i 1997, gjorde lokomotiverne ikke længere ophold i Nyborg. Der var således ikke længere behov for faciliteter til klargøring af lokomotiver og Nyborg Ma-skindepot blev derfor nedlagt.

Samtidig kom der færre vogne til værkstedet i Nyborg, og efter nogle drøftelser blev det besluttet at flytte aktiviteterne til Fredericia i 2000og lukke værkstedet i Nyborg. På det tidspunkt var der kun ca. 30 ansatte tilbage.

En æra slutter

Dermed sluttede en æra i Nyborgs historie samt nogle store arbejdspladser med mange medarbejdere.

Bygningerne stod tomme et stykke tid, nogle blev revet ned, mens andre fandt anvendelse som kontorer, og de karakteristiske værkstedshaller er taget i brug af Nyborg Destilleri.