Nyborg Rådhus - byens forsamlingshus indtil 1897

I gamle dage før 1897 var Nyborg Rådhus på Torvet byens forsamlingshus. Her blev afholdt koncerter og teaterforestillinger. Her optrådte gøglere, og her var basarer, dans og maskerade, og her blev holdt gilder, bryllupper og fester af enhver art.

Al den festivitas flyttede i 1897 til byens nye forsamlingshus, Industrihotellet, i Nørrevoldgade 63, nuværende ”Bastionen”. Derefter kunne Rådhuset på Torvet ombygges til nuværende rammer for politiske beslutninger og byens forvaltning.

Det følgende skal handle om tiden som byens forsamlingshus; en fortælling delt i to perioder: tiden før og tiden efter 1863.

Tiden før 1863

Rådhuset blev opført 1585-86 samtidig med, at Nyborg blev opgivet som kongelig residensstad. Det blev et rådhus i to etager med en stor rådsstue på 1. sal. Bygningen var af kvadre og mursten, beskrevet som værende til tilbørlig agt og ære og bestemt til rettens administration og byens almindelige forsamlinger og anliggende, bl.a. godtfolks hæderlige samkvem, højtideligholdelse af adelens og andre ansete folks bryllupper mod passende betaling til bygningens vedligeholdelse.

Borgmester og råd fik privilegier til at holde vinkælder, såkaldt Stadskælder, et lystigt sted beliggende i stueetagen, hvor også borgervagten havde sin vagtstue.

Først i 1642, i forbindelse med en betydelig reparation og udvidelse, får vi lidt mere at vide om Rådhuset. Mod nord og syd fik huset takkede gavle med et lille spir, og mod Torvet tre store, takkede kviste.

I underetagen var der en port midt mellem vejerboden og rådstuetjenerens bolig. Ud mod Nørregade blev der tilbygget en sidelænge med lokaler til afholdelse af rådstueretten samt til opbevaring af byens arkiv, og ved Rådhusets nordgavl blev der tilbygget et brandhus til byens sprøjter og redskaber. Desuden blev borgervæbningens våben opbevaret på Rådhuset.

Af magistratens instruks 6. juli 1649 fremgår desuden, at komedianter skulle betale 1½ mark for at agere på Rådhuset.

I 1736 blev Rådhuset igen repareret. De tre takkede kviste mod Torvet samt de takkede gavle med spir blev fjernet, og taget fik helvalm. Facaden mod Torvet blev i midten forsynet med en frontispice, og Rådhuset begyndte derved at ligne den facade, som blev optegnet 1855 (se figur 1) før ombygningen 1861-63. Ved ombygningen blev der i stueetagen indrettet arrest samt vejerbod med byens vægt og måletønde foruden flere pakhuse, materialhuset, borgerstuen m.fl. På 1. sal lå den store rådstuesal, formodentlig i hele husets længde.

I 1797 blev Nyborg ramt af en stor bybrand, hvor ca. halvdelen af byen brændte ned til grunden. Også Rådhuset brændte, men ikke helt til grunden. Dele af ydermurene blev stående og indgik i genopbygningen af Rådhuset med en facade, der ved indvielsen 1803 formodes at svarende til tegningen fra 1855 (se figur 1). Fra Torvet var der midt på facaden en port ind til en vestibule med adgang til byens auktionslokale. I stueetagen var der fortsat arrest, og mod Nørregade var en længe på to etager, hvori Borgerskolen fik lokaler.

Rådhusets hovedindgang var i gavlen mod Nørregade med trappe til solennitetssalen på 1. sal, en kombineret fest og teatersal for byens borgere. Endnu var der ingen offentlige kontorer på Rådhuset; dem måtte man opsøge ud i byen.

I de ældste udgaver af Nyborg Avis finder vi avertissementer, der belyser den mangfoldighed af underholdning, nyborgenserne her kunne opleve. Her er medtaget et par eksempler fra 1856 (se figur 2 og 3).

Tiden efter 1863

Det nuværende Rådhus blev indviet 1863 efter ombygning af det gamle, der blev forlænget og forøget i højden fra to til tre etager (se figur 4). Øverst på 2. sal var der efter ombygningen inde bag de midterste syv vinduer en stor festsal, solennitetssalen, og på 1. sal var der en teatersal med scene ligeledes bag de midterste syv vinduer.

Selv om Nyborg snart stod foran en ny tid med nedlæggelse af byens fæstning og åbning af jernbaneforbindelsen tværs over Fyn, holdt man intetanende fast i, at Rådhuset som før skulle være et forsamlingshus for byens borgere, nu blot større og bedre med teateret adskilt fra solennitetssalen.

Her kunne det gå lystigt til som beskrevet af Peter Engel i årsskriftet Nyborg – før & nu fra 2017. Århundredets dystløberfest på Nyborg Rådhus. Efter dystløb i havnen og optog og løjer i gaderne sluttede festen på Rådhuset med bespisning af 420 deltagere, hvortil der var dækket op i både festsalen, spisestuen, teatersalen og flere mindre lokaler. Derefter mødtes selskabet til underholdning i teatersalen for efterfølgende at blande sig med tilstrømmende gæster til musik og dans på Rådhuset til den lyse morgen.

Sådan gik det for sig den 30. januar 1866, og sådan kunne det fortsætte frem til 1897, hvor forsamlingshusets folkelige aktiviteter som før nævnt blev overført til Industrihotellet i Nørrevoldgade 63.

Derefter blev 1. og 2. sal ombygget efter tegninger af arkitekt August Colding. Ombygningen af stueetagen måtte dog vente til efter 1920, hvor byens nye Ting- og Arresthus samt arrestforvarerbolig i Stendamsgade 11-13 blev indviet.

Fakta

Nyborg Rådhus, opført 1585-86, ombygget og forandret i 1642, 1736, 1798-1803 og 1861-63. 

Anvendte kilder: Crone, Frederik Eberhard: Samling til Nyborg Kjøbstads Fæstnings, Slots og Lehns Historie. Nyborg 1887, protokol A, s. 233: Raadhuset. Upubliceret, findes på Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Henningsen, Henning: Nyborg da voldene stod, Nyborg 1981 s. 83. Engel, Peter: Dystløberfester i Nyborg. Nyborg – før & nu 2017 s.97.