Film, musik og spil

Biblioteket har meget andet end bøger. Lån fx spil til din Playstation, film, musik eller noder

Film
De film, vi køber, vælges ud fra indhold, kvalitet og efterspørgsel og vi prioriterer danske, nordiske og europæiske film, men det bedste fra Hollywood og den øvrige verdens filmproduktion finder også vej til os.

Hvorfor har vi ikke alle film?
Udgiverne af spillefilm, dokumentarfilm m.m. skal give tilladelse til, at filmene må udlånes på biblioteket. Vi kan derfor kun købe gennem bestemte leverandører, som har forhandlet udlånsrettighed og pris (som er meget højere end i supermarkedet) med udgiverne. Det betyder, at vi i nogle tilfælde ikke kan skaffe en film, som findes i almindelig handel. Typisk fordi den er udsolgt, eller fordi ejeren ikke ønsker at vi må udlåne filmen (endnu).

Hvornår kan filmene lånes?
Så snart vi har bestilt filmene, kan du reservere dem. Der går ofte 4-5 uger, fra vi bestiller filmene, til de er klar til udlån. Dette skyldes, at filmselskaberne har indført "holdback" perioder, der betyder, at vi først må udlåne efter en bestemt dato, selvom filmen er købt.

Hvor mange film kan jeg låne?
Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film du må låne.

Aldersgrænser for film
Der er tydeligt mærkede aldersgrænser på udlån af visse film på biblioteket. Medierådet har sat grænser for, hvilke film der egner sig for børn i forskellige aldersgrupper.  Der er 4 kategorier: 1. Tilladt for alle.
2. Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. 3. Tilladt for børn over 11 år. 4. Tilladt for børn over 15 år. Børn, som forsøger at låne materiale uden for deres egen alderskategori, vil blive afvist ved selvbetjeningsmaskinerne. Vi køber i øjeblikket DVD-film og Blu-Ray, og vi tilbyder online streaming af op til tre film pr. lånekort/pr. måned via filmstriben.dk (Vælg i "Lænestolen") Se link herunder.


​Computer og konsolspil

På biblioteket kan du låne computerspil til disse konsoller:

  • Nintendo Wii og Nintendo DS
  • Sony Playstation 3 og 4
  • PC
  • Microsoft Xbox 360

Musik og noder
Du kan finde næsten alt - lige fra Bruce til Beethoven og Beyonce på Nyborg Bibliotek. Det, vi ikke har, kan vi bestille hjem til dig.  Vi har også en del noder og bøger om, hvordan man fx lærer at spille guitar eller klaver.  Du kan også kigge nærmere på Bibzoom herunder: