Når generationerne slår gnister
Norske Line Baugstø har med ”Evil Grandma” skrevet en vidunderligt sjov og tåkrummende roman om generationssammenstødet mellem en svigermor og svigerdatter. Det er den mest underholdende bog, jeg har læst i år, og det er samtidig et skarpt portræt af to forskellige generationer, familiespændinger og det at tænke og føle anderledes end folk omkring sig.
Af Mathias Lyngs
Mona (en kvinde nær pensionsalderen) har et anspændt forhold til svigerdatteren Alma og udviser ikke den forventede begejstring over hendes graviditet. Da sønnen og Alma får vandskade og er nødt til at flytte ind hos Mona, begynder det at slå gnister. Mona føler ikke at de unge udviser taknemmelighed og bidrager nok, og Alma gør Mona til skurken i sit ellers polerede liv på sin Instagram-profil. Så Mona opretter den hemmelige profil evilgrandma65, hvor hun kan få luft for sin vrede og frustration og vise den knap så polerede side af sagen. Som spændingerne tager til, bliver forholdet mellem dem en tikkende bombe.
Line Baugstø (f. 1961) skildrer ofte kvindeliv i 60’erne til 80-erne og kredser om kvindernes balancegang mellem pligtfølelse og frihedstrang. Med ”Evil Grandma” kommer hun omkring velkendte emner, som mange nok vil kunne spejle sig i: mor-søn-forhold, svigermor-svigerdatter-forhold, forskelle mellem familier, influencere, babyshowers, graviditet før og nu, jalousi, stærk uenighed mellem venner og det at føle, at man har hele verden og imod sig.
Romanen flyder afsted i et levende, let og dejligt sarkastisk sprog, og Baugstø har med Mona skabt en vidunderlig hovedkarakter, som trods sine fejl og til tider pinlige opførsel, også er befriende meget sig selv og står fast på sin ret til at tænke og føle som hun gør, uden at samfundet skal komme og presse deres normer ned over hende. Med mit kendskab til de to generationer synes jeg virkelig, at hun tegner en skarp karikatur, der er lige i øjet; Monas generation, der måske nogle gange ser Almas generation som fintfølende, forkælet og lidt for selvrealiserende, og Almas generation, der måske nogle gange føler, at dem fra Monas generation er for ufølsomme, ikke tager nok hensyn og sidder for meget fast i fortiden. Og Bengtsø er god til at give plads til begge perspektiver, selvom vi ser det hele fra Monas synspunkt.
Jeg tror, at mange vil more sig over denne roman, der understreger vigtigheden af at kunne rumme hinandens forskelligheder og få talt sammen og forventningsafstemt, for generationer vil altid adskille sig fra hinanden. Hvis du er klar på et godt grin og krummede tær, kan du låne bogen på Nyborg Bibliotek.
