Ordet er dit - Skrivekonkurrence for dig i 7. klasse til 3.g

11.03.24
Elsker du at skrive? Går du i 7. klasse til 3.g? Så skriv en novelle om årets tema "Venskaber", og vær med i den årlige skrivekonkurrence ”Ordet er dit”.

Venskaber

Venskaber er en fantastisk ting, der kan opstå på de mest forunderlige måder. Venner er dem, vi deler nogle af vores bedste og største øjeblikke med. Venner er der for dig, når livet bliver hårdt. Med venner kan du dele latter, gråd og hemmeligheder, så de er en stor del af manges liv. Derfor vil vi gerne høre, hvilke tanker venskaber vækker hos dig? Hvilken historie får du lyst til at fortælle om emnet?

Sådan deltager du

  • Skriv en novelle på maks. 2500 ord.
  • Novellen skal handle om ”venskaber”, og du bestemmer selv, hvordan du vil vinkle emnet.
  • Upload novellen senest søndag 28. april 2024!
  • For at deltage skal du gå i 7. klasse til 3.g samt bo eller gå i skole i Nyborg Kommune.

Du er velkommen til at skrive under pseudonym, hvis du foretrækker det

>>> Upload din novelle via dette link! <<<

Vinderkåring

Alle bidrag vil blive inviteret til kåringen af vinderen på Nyborg Bibliotek i forbindelse med Nyborg Kulturnat fredag 24. maj kl. 16.30-17.30, hvor vinderteksten læses højt.

Et uddrag af vindernovellen vil desuden blive delt i Lokalavisen Nyborg.

Vi glæder os til at læse din novelle

Ordet er dit

"Ordet er dit" er en årlig tilbagevendende skrivekonkurrence arrangeret af Nyborg Ungdomsskole, Nyborg Gymnasium og Nyborg Bibliotek for dig der går i 7. klasse til 3.g og bor eller går i skole i Nyborg Kommune.

Læs de tidligere vindernoveller via dette link.