At leve med ar på sjælen
Fransk-rwandiske Gaël Fayes romaner ”Lille land” og ”Jacaranda” er stærke, rørende og følsomme skildringer af de sjælelige ar, som rwanderne måtte leve med efter folkemordet i 90’erne. Der er momenter af grusomhed, men størstedelen af bøgerne er befolket af skønne karakterer med håb og gode øjeblikke, der giver en fin kontrast og et modspil til de traumer, tragedier og knuste drømme, vi ikke kan komme udenom.
Af Mathias Lyngs
Debutromanen ”Lille land” er netop udkommet i en flot ny dansk udgave. Her følger vi Gabriel, der vokser op i Burundi som barn af en fransk far og en rwandisk mor. Han lever i et ret velstående kvarter og har en tryg og lykkelig barndom uvidende om de interne spændinger, der ulmer i nabolandet – hans andet hjemland, Rwanda. Men da militærkup, folkemord og borgerkrig blusser op, begynder hans liv, familie og barndom at smuldre mellem fingrene på ham. ”Lille land” er en mesterligt skrevet roman om, hvordan de voksnes konflikter præger børnene, frarøver dem tryghed og glæde og tvinger dem til at tage stilling og vælge side.
Fayes anden roman ”Jacaranda” fra 2024 er udkommet på dansk i år. Her møder vi Milan, der vokser op i Frankrig som søn af en fransk far og en rwandisk mor. Han kender intet til sine afrikanske rødder, da hans mor ikke ønsker at drøfte sin fortid. Men da folkemordene begynder og den rwandiske dreng Claude pludselig står i deres stue, bliver det begyndelsen på Milans opdagelse af sin ukendte familie og kultur samt hans forsøg på at forstå det andet hjemland. Undervejs oplever vi et Rwanda i udvikling. Både økonomisk, juridisk og politisk. Men fortidens rædsler hænger fortsat over landet som en skygge og præger befolkningens tanker og handlinger.
Hvor ”Lille land” er en fortælling om at være barn midt i en konflikt og om de erindringer og det liv, du blev frarøvet, så er ”Jacaranda” en fortælling om eftervirkningerne, et samfund der forsøger at komme videre med ar på sjælen og om at søge den del af sit liv, der er blevet holdt hemmeligt. I ”Lille land” er der et stort fokus på barnets perspektiv, at være førstehåndsvidne og livet før og under grusomhederne, mens ”Jacaranda” mere handler om efterdønningerne og hvordan man som person og samfund bearbejder de inhumane handlinger og lever videre side om side. Samtidig spiller mor-søn-forholdet og tavshedskulturen en vigtig rolle for vores hovedperson. Fælles for Gaël Fayes romaner er en stor sårbarhed i de meget følsomme fortællinger. Faye flygtede selv til Frankrig med sine forældre som 12-årig, og man mærker tydeligt hans forbundethed til emnet og en stor respekt over for materialet. Han har gjort et tungt og alvorligt emne nærværende og tilgængeligt ved at fokusere på individet frem for grusomhederne.
Fayes bøger er ikke alene vigtige beretninger om nogle meget dystre hændelser i verdenshistorien. Det er også almengyldige og aktuelle historier om, hvor ødelæggende had og vold kan være for et land og dets mennesker. Du kan låne begge romaner på Nyborg Bibliotek.
